Flyturen fra Lima til Arequipa var hård. Jeg havde ikke sovet meget, og var lige kommet igennem Lima's kaotiske lufthavn helt alene.
Jeg faldt dog i snak med en venlig dame i flyet, som kommer fra Oxford. Hun spurgte ind til Rotary udveksling, og fortalte mig at i en af hendes guidebøger står der at Arequipa også betyder "Lets stay here", og da jeg steg ud af flyveren må jeg indrømme det var lidt sådan en følelse man fik - Her er utrolig smukt!
 |
Udsigt fra flyveren |
 |
Udsigt fra landingspladsen |
 |
Den kendte vulkan "El Misti" |
Efter at jeg fandt min kuffert, gik jeg lige i armene på min første peruvianske familie. Raul(værtsfar), Ana(Værtsmor), Noelia(Værtssøster), Francesca(Værtssøster) + kæreste, familiens privatchauffør og Raul's mor.
Familien er utrolig venlig, men det er også ret svært, for de snakker næsten ikke engelsk. Noelia og søsterens kæreste gør, og det er rigtig rart her i starten. Jeg kan slet ikke vente til jeg kan snakke med dem allesammen på spansk!
I lejligheden hvor jeg bor har jeg fået et dejligt værelse, og mine værtsforældre har gjort så meget klar til min ankomst :)
I min klub Yanahuara er der 4 udvekslingsstudenter. To fra Tyskland, en fra USA, og så mig, den første danske udvekslingsstudent i Arequipa! :D
Vi kommer alle 4 til at gå på den samme skole og i den samme klasse.
 |
Fra venstre: Francesca, Ana, Mig, Raul og Noelia |