tirsdag den 1. april 2014

¡Temblor!

Der har været et stort jordskælv i Chile, vidst nok målt til 8,2 på Richterskalaen og vi kunne så mærke efterskælvet her i Arequipa. Det blev målt til omkring 5 tror jeg nok.

Jeg var til dans da det begyndte. Lampen gyngede og vinduerne klaprede, så vi gik alle ud på vejen, hvor al trafik var stoppet, indtil det var gået over.
Der er ikke sket noget, alle jeg kender har det godt - Men det var godt nok en mærkelig, lidt sjov følelse da jorden gyngede under en!
Efterskælvet var ret langt faktisk, men I skal ikke være bekymrede.

Man evakuerer kysten af det nordlige af Chile og det sydlige af Perú, altså også her i distriktet Arequipa, dog ikke byen Arequipa, i frygt for at der vil komme en stor bølge, tsunami, efter jordskælvet.
Man er også lidt bekymrede, fordi der vidst her i Arequipa er nogle vulkaner der er begyndt at være meget aktive, det er ikke nogle af de tre vulkaner her i byen Arequipa, igen snakker jeg om distriktet Arequipa.

I skal ikke bekymre jer - Jeg har det godt!

1 kommentar:

  1. Pyha har sådan tænkt på dig :-) tak for opdatering.

    SvarSlet