El ultimo viaje y la conferencia

Hvordan skal jeg dog beskrive den sidste Rotary-rejse med udvekslingsstudenterne. 

Den var sjov, hyggelig, trist, nervepirrende, fremmed og samtidig bekendt. 

Turen gik til Ica, hvor vi skulle deltage i den årlige distriktskonference, hvor klubberne mødes for at blive inspireret til det kommende "Rotary-år", og for at høre hvordan dette år gik. Vi skulle ikke deltage i hele konferencen, så vi havde tid til at tage på tur og opleve Ica og omegn. For mig var det et gensyn med mange af stederne, da jeg sidste år var der med de små børn fra min skole og den thailandske udvekslingsstudent fra AFS. Men det gjorde ikke noget, for oplevelsen er en anden når man er sammen med en gruppe unge fra hele verden, som man på samme tid har alt og intet til fælles med. 

Så for mig var det et gensyn med mange ting, men selvfølgelig besøgte vi også nogle steder som jeg endnu ikke havde set. 

I løbet af den lille uge vi var afsted, besøgte vi Huacachina, som er en oase i ørkenen. Utrolig smuk og sjov oplevelse. Her kørte vi rundt i de sjove biler I kan se på billedet nedenfor, og så sandboardede vi i de store "sand-bjerge". 

Det var sjovt og lidt skræmmende at suse ned af bakkerne som kun blev større, for hver gang vi nåede til den næste kam. Den sidste gang vi susede ned, var bjerget/bakken så stejl, at det lignede at bakken gik indad, hvis I forstår hvad jeg mener. Vi kunne ikke se bunden! 

Jeg tog turen på maven, og endte selvfølgelig med at have sand steder man normalt ikke har sand. 

Vi besøgte også Paracas, hvor vi tog ud til "mini-galapagos-øerne" som nogle kalder dem. De er fyldt med fugle, pingviner og søløver. Det er sjovt som modsætninger mødtes på denne tur, for så smukt og idylisk der var ved øerne, slog stanken af fugleekskrementer og denne kolde havluft en i møde, og gjorde turen lidt bittersød ;) 

(For mange år siden eksporterede de faktisk fuglelorten til Europa for at få jorden så god så mulig til at kunne så forskellige planter.) 

Bagefter kørte vi rundt i det smukke reservat, og så det flotte landskab. Der spiste vi frokost, bare en halv meter fra havet. Og bagefter var vi nogle der hoppede i vandet, inden vi kørte tilbage til hotellet for at gøre os klar til "Noche de Talentos". 

Til Talentaftenen, optrådte jeg med mine værtsforældre og Stefanie og Liam. Vi sang to sange. "Y se llama Perú" og "Stand by me" i spanskversion og engelsk. 

Vi var klædt ud i kostumer, så vi repræsenterede de 3 regioner der er i Perú. Kysten, Højlandet og Junglen. Jeg var Højlandet, klædt ud i ñusta hedder det. Det var en sjov oplevelse, og vi vandt 3. præmie for vores optræden. 

To udvekslingsstudenter fra Lima, min gode veninde Emilie og Connor optrådte med traditionel dans, Marinera, og vandt 2. præmie, hvorefter alle, udvekslingsstudenter og peruvianere begyndte at brokke sig højlydt fordi de ikke vandt 1.præmien. De dansede så flot, og fortjente virkelig at vinde, men som alle sagde, så vandt de publikum, og det er jo egentlig det vigtigste! 

                                       

Den næste morgen, kom så det nervepirrende øjeblik hvor jeg skulle holde min tale. Det gik rigtig fint, og folk klappede og grinede. Da jeg var færdig havde jeg egentlig bare lyst til at lave endnu en tale jeg kunne fremvise, med endnu flere ting jeg kunne sige om Perú og udveksling :D 

Jeg er utrolig beæret over at jeg som en af de få fik lov til at tale til konferencen, og håber på at folk nødt talen og at jeg levede  op til forventningerne. 

Efter talerne fra udvekslingsstudenterne, begyndte Felisa, fra Tyskland, at snakke om Rotary's opgave at udbrede fred i verden, og så begyndte vi at synge "Imagine" på spansk, mens vi stod i en halvmåne med alle vores flag og sjove blazers. 

Det var et rørende øjeblik for mig. Ved egentlig ikke om det var fordi vi snakkede om fred i verden, eller at jeg skulle til at synge solo til konferencen for anden gang, men stemningen og følelserne tog over, og jeg måtte tage mig sammen inden jeg skulle genneføre min del af sangen, inden de andre stemte i til omkvædet. 

Som jeg tidligere sagde - modsætningerne mødtes på denne tur. Vi grinede og græd sammen. Mødtes med glæde men samtidig velvidende at det var den sidste tur sammen og sagde Hej, og på Gensyn. 

For nu slutter vores udvekslingsår, og vi vender alle tilbage til vores lande, og jeg ved godt at alle over 30 år vil sige: #Ja Ida, men husk lige på at du er så heldig at internettet er opfundet." Og det ved jeg udemærket godt, og det gør da også en forskel at jeg ikke skal sende 100 postkort rundt i verden for at komme i kontakt med folk, men det er stadig ikke helt det samme, som at se folk og kunne høre deres stemmer. 

Alle siger at verden bliver mindre og mindre, og det gør den nok også fordi det er blevet nemmere at komme rundt og komme i kontakt med folk over alt i verden, og verden er da også blevet mere overskuelig nu, hvor jeg har kontakter i en stor del af den. Men på samme tid bliver den meget meget stor, når man gerne ville mødes allesammen, men der bare lige er store have, landegrænser og mange kilometer land i mellem os alle. 

Jeg er bare glad for at jeg har mødt dem alle - De vil altid være en stor del af mit udvekslingsår. Og gæt så lige. Symbolet for vores gruppe er blevet den danske krone! Mange går allerede rundt med den om halsen, og jeg har flere der ønsker at jeg sende en når jeg kommer hjem til Danmark. 

Inden vi, Liam og Jeg, stod triste med tårer i øjnene, og vinkede farvel til busserne der kørte mod Lima, tog vi allesammen på vingård og havde vinsmagning. Noget som jeg er ret sikker på at der er op til flere mandfolk i min familie's omgangskreds, inklusiv min Far, der ville nyde ;)  

Som sagt var det modsætningernes tur, men en fin afslutning på et lang/kort udvekslingsår ;) 

Mine rigtig gode veninder Lexie (Canada) og Emilie (Legoland ;) 

Las Dunas - Huacachina

Las Dunas - Huacachina

Paracas 

Den røde strand i reservatet i Paracas 

Frokost i reservatet i Paracas - "Tío Phil" 

Tacama, vinsmagning

Vinmarkerne 

Emilie og Jeg. Marinea og Ñusta 

Stefanie, Liam og Jeg - Costa, Selva y Sierra 

"Imagine"