Så er jeg tilbage i Arequipa efter en helt ubeskrivelig rejse med de andre udvekslingsstudenter fra hele verden! Jeg vil selvfølgelig prøve så godt jeg kan at beskrive turen, men det bliver nok aldrig helt det samme som at være der.
Følelsen af at sidde på toppen af verden, sammen med mennesker man kun har kendt i 3 dage, men man har et forhold med dem, som om man har kendt dem hele sit liv! Tiden måtte gerne gå i stå for en tid...
Onsdagaften rejste jeg med udvekslingsstudenterne fra Arequipa, Tacna og Ilo til Cuzco. Vi ankom tideligt om morgenen, efter at have kørt hele natten. Lidt senere ankom alle udvekslingsstudenterne fra Lima. Jeg var lidt nervøs for mødet, for alle kendte hinanden, eller havde i det mindste mødt hinanden en gang før - Bortset fra mig, da jeg var i Mexico da de alle kom til Arequipa. Men det havde jeg ikke behøvet at være, for aldrig er jeg blevet hurtigere en del af en gruppe, end på denne tur. Som sagt har jeg kun været sammen med disse mennesker i lidt over en uge, og alligevel sidder jeg med følelsen af ikke at kunne huske den tid hvor jeg ikke kendte dem. Jeg kan uden tøve sige at jeg har venner fra hele verden <3 Men det indebærer jo desværre også, at man ikke kan være sammen allesammen hele tiden. For mig var det den første tur med udvekslingsstudenterne, men for de 3 australske udvekslingsstudenter var det den sidste. Jeg håber jeg kan rejse til Lima og være sammen med dem og vinke "på gensyn" i lufthavnen til Januar.
Vi besøgte en masse forskellige ruiner og templer fra inkaerne's tid - Omgivelserne var fantastiske. Storslåede bjerge med de smukkeste stenformationer mens solen skinnede ned over os.
Så kørte vi til en by udenfor Cuzco, hvor vi tog InkaRail-toget til Aguas Caliente, hvorfra vi den næste dag kørt i bus til Machu Picchu. Togturen var en oplevelse i sig selv. Vi kørte fra sol og blå himmel, ind i junglens grønklædtebjerge og fugtige miljø.
Og så den næste morgen stod vi tideligt op, for at køre af hårnålesving op i skyerne til Machu Picchu! Klokken kan ikke ha' været meget mere end 7, da vi satte vores ben i inkabyen. Det var tåget, og lidt mørkt, og jeg må indrømme at jeg faktisk var lidt bange for aldrig at få set hele Machu Picchu. Men mens vi langsomt bevægede os rundt, kom solen frem, skyerne forsvandt og der var et af verdens syv vidundere!
Vi tilbragte hele dagen der, og jeg gik sammen med min rigtig rigtig gode veninde, Lexie fra Canada, op til Puente del sol, hvor vi sad med næsten alle de andre udvekslingsstudenter og kiggede udover byen. Jeg kunne ha' siddet der i 100 år! Jeg gik også lidt hen af den 4 dage lange inkasti, med de franske og belgiske drenge. Det må være helt fantastisk at ha' gået i 4 dage op af trapper og hårde veje, og så ankomme til Puente del Sol.
(Forresten en lille sjov historie da vi skulle tage fællesbilledet foran Machu Picchu: Der står vi allesammen med vores flag, armene om hinanden og venter i lang tid på at guiderne har fået taget et billede med alle kameraerne. Da jeg hører en form for grynten ved min venstre side drejer jeg hovedet, da jeg tror at min belgiske sidemakker, Colin, er begyndt at lave sjov eller snakke fransk til mig. Vi drejer begge hovedet mod hinanden og der står en fuldvoksen lama, som da lige skal være med på billedet, og derfor har stikket hovedet direkte ind i gruppen af udvekslingsstudenter :D Vi blev forskrækkede, og jeg skulle lige til at slå den, men bagefter var vi begge flade af grin!)
Samme aften tog vi tilbage til Cuzco, og den næste dag havde vi fridag. Jeg tilbragte dagen med at gå rundt i byen, se markeder, se Plaza de Armas hvor jeg var inde i katedralen. Bonusfact: Der hænger et stort maleri i katedralen, Den sidste nadver, og der spiser de alle cuy (marsvin), en traditionel peruviansk ret. Og så tilbragte jeg også dagen på verdens højstbeliggende, 100% irskejede bar - "Paddy's Pub" :D Der smagte jeg sherperdspie for første gang. Var der blandt andet med en af mine venner som kommer fra Irland, så han var helt oppe at køre.
Den næste dag så vi flere konstruktioner fra inkaernes tid, og så fik vi traditionel frokost hos en familie, som lærte os at flette bånd af snor, og fortalte os om hvordan de farver grannøglerne med naturlig farve. Det var lidt komisk for den peruvianske pige der både forklarede på spansk og engelsk udtalte sheepwool som shitwool, and it is very very dirty...
 |
| En af damerne der flettede, mens Jasmine forklarede |
Så tilbage til Cuzco igen. Pakke og købe lidt til den lange bustur den næste dag. Pizza på toppen af hotellet, og så var vi en mindre gruppe af udvekslingsstudenter, som fordelte alle de skønne ting og sager som vi alle havde købt til børnene og familierne på øerne i Lago Titicaca, som vi skulle besøge den næste dag. Det var virkelig positivt så meget folk havde købt. Barbier, bamser, ris, kuglepenne, bøger, linealer og meget mere!
Lago Titicaca var utrolig flot. Stor som et hav, og med de flotteste flydende øer og normale øer rundt omkring i vandet. Vi overnattede på en af øerne hos forksellige familier, og om aftenen var der fest for alle turisterne, og vi blev klædt ud i traditionelt tøj og dansede! Personligt havde jeg mere en tre lag på: Bukser, nederdel, en til nederdel, t-shirt, skjorte og et stort bælte. Og alt i skønne stærke farver. Udover det havde jeg også et sjal til at tage rundt om hovedet eller skuldrene. Drengene havde en stor poncho og en chullo(traditionel hue) på.
På vores sidste dag af hele turen, tog vi til de flydende øer, som er øer lavet af en form for siv, som både kan bruges til at spise og til at bygge alt fra øer til skibe og huse. Der blev vi igen klædt ud i traditionelle klæder, og sejlede en lille tur i en dragelignende, stor sivbåd, med et vakkelvornt "hus" i midten. Så spiste vi lækker fisk, på en af naboøerne, og så tog vi tilbage til Puno, hvor vi havde 2-3 timers fritid, hvor jeg besøgte en dansk dreng fra Silkeborg, som er udvekslingsstudent med AFS.
Om aftenen blev alle ret triste, da vi tilbage på hotellet takkede alle for turen, og hvis man ikke allerede vidste det, blev gjort opmærksom på at det var australiernes sidste tur. Som jeg allerede har skrevet tidligere, så føler jeg at jeg altid har kendt disse personer, og derfor er det så ærgerligt at bo så mange kilometer væk fra dem. Både her i Perú, men også når de i Januar rejser tilbage til Australien... Men jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at prøve at komme til Lima i Januar og tilbringe nogle dage med dem, og så vinke "på gensyn" i lufthavnen.
Gerry og Elise fra Australien har virkelig taget godt imod mig, så tusind tak for det! Endda inden jeg kom til Perú, stalkede de mig på Facebook, og ønskede at jeg kom til Lima, og jeg skal love for at de elsker det danske folk og den danske krone ;) Det gør alle udvekslingsstudenterne faktisk, så forhåbentlig er jeg så heldig at nogen kommer på besøg når jeg en dag kommer tilbage til lille Danmark!
I morgen er det så tilbage i skole, hvor der skal øves til Fiesta Familia, som er om en uge... Jeg savnedr allerede mine venner fra hele verden, og glæder mig til næste tur, som er i Februar hvor vi skal til Ecuador ;D
 |
| Thumbs up for en mega fed tur! :D |
.jpg)
