onsdag den 14. maj 2014

Hestevæddeløb og hverdag i Arequipa

Her er lige en opdatering fra dagene i Arequipa. Jeg har været til hestevæddeløb, sammen med mine værtsforældre og nogle af pigerne fra deres skole. 
Det var en rigtig sjov oplevelse, fuldstændig som i film, hvor vi sad og spiste pindemadder og gættede på hvilken heste der ville vinde det kommende løb. Jeg vandt faktisk 4,5 sol, men tabte dog 3 af dem, så endte op med en god 1,5 sol da vi tog hjem om eftermiddagen. Men ligegyldig væddemålene, var det en sjov oplevelse og utrolig smukt med vulkanerne og bjergene i baggrunden. 
(Ville rigtig gerne ha' opdateret en video af et af løbene, men kan ikke lige få det ordnet, så I må nøjes med billederne) 

Ellers har jeg gået på universitetet, til spanskundervisning og dans. Og er ved at forberede mig til la conferencía i Ica, hvor jeg både skal synge og holde tale. Jeg er lidt nervøs, men glæder mig også og håber bare virkelig på at jeg kan leve op til det hele, og repræsentere både Danmark, Europa og Perú på en fin og velformuleret måde. Jeg skriver stadig på talen, men skal have den færdig på tirsdag, så jeg må hellere se at komme i gang. 

Og en anden nyhed, som jeg ikke tror jeg har fået fortalt endnu. Jeg skifte familie på tirsdag i næste uge, fordi mine værtsforældre Ana og Raul skal rejse til una conferencía i Australien, og benytter lejligheden til blandt andet at besøge Raul's bror, som bor i Thailand og besøge Indien, for at Raul kan sige at han har besøgt alle de syv vidundere i verden. 
Jeg kommer til at bo med inspektøren fra Dunalastair, mine værtsforældre's skole, og hans familie. Kone og to børn. En datter på min alder og en søn på 14. 
Det bliver lidt mærkeligt at skulle skifte familie, men også sjovt og forhåbentlig hyggeligt at lære en anden familie at kende. 
Raul og Anace kommer så tilbage igen i slutningen af Juli, og så flytter jeg tilbage i de sidste 2 uger, inden jeg rejser hjem til Danmark. 

Det var bare lige kort for at fortælle hvad jeg går og laver. Skal nok prøve at opdatere bloggen, inden jeg tager på den sidste tur og til la conferencía i Ica. 
Ellers må I vente til når jeg kommer hjem. På det tidspunkt kan jeg forhåbentlig opdatere film igen, så jeg vil se om jeg kan få filmet min tale, så I kan høre hvad jeg vil sige, og se om I kan forstå mit spanske ;) 

Store Knus Ida 

En af de vindende heste, som vi overrakte et trofæ  

Den smukke udsigt da alle løbende var overstået

Udsigten udover ridebanen med "El Misti" i baggrunden

Min værtsfar's hest, Brunate, som er under skolens navn. Desværre vandt den ikke, men var faktisk den sidste over målstregen. Til hestens forsvar, havde den dog ikke reddet konkurrence i 7 måneder.

tirsdag den 29. april 2014

La Selva Amazónica

Når jeg tænker tilbage på dagene før jeg tog til Junglen, var jeg faktisk lidt nervøs og bange for at tage afsted. Det hele var så nyt, anderledes og med en masse kryb og insekter. 
Men det værste var ikke de mange myggestik jeg fik, eller at der hoppede en tarantel ned i vores båd. Det var at det var den bedste tur jeg har været på med udvekslingsstudenterne, og jeg fik helt ondt i maven da vi skulle tage derfra. 

Jeg håber at billederne kan vise bare lidt af alt det fantastiske jeg har oplevet, selvom det næsten ikke kan beskrives. 

Dette billede siger vidst ret meget alt -  Det var nyt, anderledes og mega fedt! 

Suri. En stor fed melorm, som man spiser enten levende eller ristet. (Jeg valgte at tage den ristet)

Emma fra Danmark og Jeg nyder sejltur på Amazonasfloden

Vi fangede piratfisk

Og badet i Amazonasfloden med regnbue i baggrunden


Denne her "lille" fyr, kravlede lige ned i vores båd på vores kanotur ind i junglen om aftenen.

Kayle (Australien), Sofie (DK), Emma (DK) og Jeg.

Danske piger i Junglen

Giftig, meget farverig, lille frø 

Min gruppe - "Jaguarerne" 

"Pato, Pato, Ganzo"
"Banke, Banke, Bøf"
Vi besøgte et bibliotek i junglen, hvor vi fik mulighed for at lege, læse og spille med børnene. Jeg fandt på at vi kunne lege "banke, banke, bøf", og det synes børnene var virkelig sjovt, især når vi gled rundt i mudderet ;) 

Alle udvekslingsstudenterne og nogle af børnene fra biblioteket.

Baby-Dovendyr. (Børnene der boede i landsbyerne havde dem som kæledyr)



Ude og fange fisk i floden

Altid svært at sige farvel, men for mit vedkommende er jeg nu ret sikker på at det bliver "på gensyn"

tirsdag den 22. april 2014

Kort opdatering inden turen går til Iquitos, Junglen.

Ville bare lige skrive kort om påsken her i Arequipa, og gøre opmærksom på at jeg senere i dag tager flyveren til Lima, for i morgen tidlig at tage med de andre udvekslingsstudenter til Iquitos, som ligger midt inde i Junglen. 
Vi skal bo på en jungle-lodge, sejle på amazonasfloden og måske også fiske piratfisk! 
Jeg glæder mig virkelig til at opleve junglen, noget jeg aldrig har set før, men samtidig er jeg også en smule nervøs. For at være ærlig er jeg ikke ligefrem den bedste med kryb, fluer og andre insekter… Jeg burde ha' mig sådan et bisæt, med hat og det hele, haha.
Men det bliver sikkert en vild oplevelse, som jeg sent vil glemme. 

Nå, men her i påsken, har jeg haft familiemiddag med fætre, tanter og onkler, og fredagaften tog Raul, Ana og Jeg til Plaza de Armas og så et katolsk optog. Det var rigtig fint, med levende lys og musik. Hele dagen havde vi fastet på grund af Jesu korsfæstelse, og set film med historier fra Biblen. Det er nemlig tradition her i Perú. 

Og så søndag, spiste jeg frokost sammen med Liam's Mor, Onkel og Tante, som er på besøg fra Canada. De er rigtig venlige og det var sjovt at møde dem. 

Familiemiddag på skolen




Liam,  Fiona (hans mor), Randy(Onklen) og Dawn (Tanten) 

lørdag den 12. april 2014

Prinsesse for en dag ;)



Ja, så fik jeg lige følelsen af at være skønhedsprinsesse for en kort tid. Som jeg fortalte tidligere, var jeg blevet udvalgt til at være "madrina" for skolen på deres årlige sportsevent. Det forgik på et stadion med en masse andre skoler, og da kommentatoren sagde at alle "padrinos" og "madrinas" skulle komme ned fra deres pladser blev jeg hentet af Asger og Leon, fik roser i hånden, og skulle gå forrest i optoget, lige bagved det store banner, rundt på stadionet. 
Jeg anede ikke hvad der skulle til at ske, men fulgte bare med mængden, og prøvede at huske at smile meget ;) 
Det var lidt mærkeligt, men også en rigtig sjov oplevelse. På et tidspunkt på "ruten" passerede vi drengeskolen "San Jose" som så begyndte at råbe i kor: "Saluda Madrina" som betyder at de ville have mig til at vinke og hilse på dem. Det var rigtig sjovt, og noget helt andet end jeg nogensinde har prøvet.








fredag den 11. april 2014

Colca Canyon

Så er Laura og Malaika taget tilbage til Parracas, hvor de skal arbejde 2 uger, inden de tager videre til Honduras. 
Det har været sjovt at få lov til at snakke så meget dansk, selvom jeg fik blandet sprogene noget sammen. Så snakkede jeg engelsk til pigerne, dansk til Liam og Julius og spansk udbrød jeg også nogen gange til dem haha. 
Fra tirsdag til onsdag, tog vi til Colca Canyon. Det var utrolig utrolig smukt. Bjergene, markerne, de gamle inkaterresser og selvfølgelig kondorerne, som vi var så heldige at se. 
Jeg tror egentlig billederne vil sige mere end jeg kan beskrive, så her har I dem: 
(Senere vil jeg skrive lidt om kondorerne) 



På vej til Colca Canyon. Disse flotte landskaber suser man lige forbi 

Varme kilder - Dejligt efter en regnfuld dag 

Denne hængebro skulle vi krydse to af gangen for at komme til de varme kilder! 


"Cruz del Condor" 

Kondor! :D 






Tilbage i Arequipa, besøgte vi klosteret Santa Catalina 



Så vil jeg lige her til sidst fortælle at jeg er så heldig og har fået æren af at skulle snakke til den årlige Rotary conference  i Ica til Maj. Jeg skal repræsentere/snakke på vegne af alle udvekslingsstudenterne fra Europa. 
Og i morgen skal jeg med til optog med Dunalastair, min skole. Og der er jeg igen så heldig at være blevet udvalgt af skolen som "Madrina" hedder det. Det er en form for "Gudmor"/ repræsentant for skolen. Jeg skal gå sammen med et optog fra skolen allerforrest rundt på et stadion med andre skoler. Optoget er for sport, som vil begynde i næste uge. 
Jeg håber det hele kommer til at gå godt! :) 

mandag den 7. april 2014

Så har jeg også prøvet at blive sparket af en hest!

Ja, i dag tog Liam, Julius, Laura og Malaika fra Pigekoret og jeg ud og red på heste udenfor byen. 
Vi blev kørt i taxa ud til et lidt tvivlsomt sted, hvor en meget snaksagelig og venlig mand tog os med på tur. Vi gik i nok omkring 2 1/2 time langs Río Chili, i Chilina. På vejen tilbage, blev vi nok en lille smule kæphøje, og prøvede at trave og galopere, og jeg som ikke ligefrem er den stærke rytter, udover når hesten skridter, kom lidt for langt op på siden af alfa-hun-hesten, Shakira, (Hesteord er som I kan se heller ikke lige min stærkeste side) som så sparkede ud efter min hest, La Gringa, men ikke kun ramte den, så nu har jeg et nået ømt skinneben, og måske nok en lille smule større skræk for hesten end da jeg ankom. haha. 
Tror ikke at jeg lige foreløbig vil udnytte den gratis hestetur jeg har fået, fordi jeg blev sparket. 
Men som man siger: "Op på hesten igen!", så i morgen tager jeg dog ikke hesten, men en mini-van til Colca Canyon for at se kondorerne flyve :) 
Jeg tager med Laura og Malaika, og så kommer vi hjem igen onsdag sen eftermiddag/aften.

Så på selve Far's fødselsdag i morgen, vil jeg forhåbentlig se de store fugle flyve, som han har snakket så meget om ;) <3 


Laura på hest 

Julius og Malaika danner fortrop 

La Gringa og La Gringa 

Julius, Laura, Malaika, Liam og Jeg med udsigt udover Río Chili