Her er så nogle billeder fra turen til det nordlige Perú og Ecuador. Jeg har selvfølgelig taget nær 1000 billeder, og her kan I så se en lille håndfuld af dem ;)
Det var en tur med historie og afslapning på samme tid. Vi besøgte blandt andet den gamle preinka-by Chan Chan, som er utrolig flot med smukke mønstre og udsmykninger. Men tænk at de kunne bo der! Vi var alle ved at smelte i varmen, og de lige vægge gav ikke meget skygge der midt på dagen…
Et sted jeg personligt fandt utrolig spændende var pyramiderne med blandt andet "El Señor de Sipan". Vi ankom og blev delt i to forskellige grupper med hver vores guide, og det første min gruppe's guide gør er at give os en opsang for ikke at høre efter! Som hun sagde er det respektløst ikke at høre efter, når hun er så stolt af sin kultur og gerne vil have at vi kender den peruvianske historie og kan tage den viden vi har med tilbage til vores lande. Og hun har fuldkommen ret! Peruvianerne har kun grund til at være stolte af deres kultur og forfædre, så her vil jeg dele lidt af den viden jeg har fået fra min tur til det nordlige.
Her på billedet nedunder kan I se lidt af det jeg snakker om.
- Disse fund er mere end 2000 år gamle, men blev først fundet i 1990'erne.
(Nogle af kranierne er lidt deforme, da arkitekturen, trykket fra det derblev bygget ovenpå har
mast dem lidt…)
- Ved ikke om det kan ses her på billedet, men nogle af mændene blev fundet med en stor næsering,
formet som en plade foran munden, for at lyde som en gud når de snakkede til folket.
- Når "herskeren" døde, blev adskillige personer og dyr ofret for ham. For at ledsage ham på "rejsen".
Der er blandt andet blevet fundet skellettet fra en hund, fordi de mente at den peruvianske hund(ikke
den hårløse) var guiden til den anden verden.
Man har også fundet en lama til turen. For pelsen og kødet.
Den vigtigste kone blev også ofret, og i en grav har man faktisk også fundet skellettet af en 6 måneder
gammel baby.
Udover dem ofrede man også en eller flere "vagter" som skulle passe på "herskeren" på turen. De
huggede deres fødder af, så de ikke kunne stikke af, men blev ved "herskeren's" side på hele
turen til den anden verden.
- I personerne i gravenen har man fundet sølv, guld eller bronce i munden på de døde, som en form for
pas til den anden verden.
(Lidt ligesom sømændene i gamle dage altid havde en sølvring i øret, så de kunne betale for at
komme til den anden verden, hvis ulykken skulle ske)
Det var lidt af det jeg lærte på turen - vel og mærke oversat fra spansk ;)
Udover kulturen og historien, havde vi også tid til at nyde strandene og det lune vand. Vi boede på et skønt hotel de sidste to nætter. Direkte på stranden, med pool, liggestole, strand og vand, så der var ikke meget andet vi kunne gøre, end bare at slappe af og nyde selskabet og stedet.
Det var skønt at være sammen med de andre udvekslingsstudenter igen. Og nu er gruppen blevet udvidet med 4 nye medlemmer - 2 piger fra Australien, 1 pige fra USA og en dreng der oprindeligt var på udveksling i Ecuador, men hans familie flyttede til Peru, så han flyttede med dem. Han er fra Tyskland. De virker rigtig søde og det er jo altid sjovt at møde nye mennesker :)
Der ankommer også udvekslingsstudenter fra Venezuela, da Rotary har valgt at alle udvekslingsstudenterne der skal tages ud af landet på grund af situationen der.
Nu må jeg hellere stoppe, så jeg ikke keder jer halvt ihjel, med en million ord, selvom jeg kunne skrive flere bøger om mine oplevelser her i Perú.
Så for at opsumere ganske kort, har vi haft en god tur til det nordlige af Perú og Ecuador, og jeg er nu tilbage i Arequipa, og skal begynde på universitet i næste uge.
![]() |
På bådtur i Las Salinas i Ecuador |
![]() |
Udsigt udover Guayaquil i Ecuador, sammen med Jenna og Lara fra USA |
![]() |
Lidt trætte efter ankomst ved hotel kl.05.00 efter bustur og venten ved grænsen til Ecuador |
![]() |
Poser med den store Galapagos-skildpadde og Lexie fra Canada ;D |
Den flotte gamle preinka-by Chan Chan, sammen med Lexie fra Canada |
Lexie og Jeg foran museet ved pyramiderne hvor "El señor de Sipan" ligger |
Smukke fiskerbåde ved havnen nær Tumbes |
To både fyldt med udvekslingsstudenter i Tumbes |
I Ecuador parken fyldt med leguaner som denne |
Gruppebillede i Guayaquil i Ecuador |
Udsigt udover Guayaquil i Ecuador, sammen med min canadiske bror Liam |
På stranden i Perú |
Ida, det er fantastisk, godt du lyttede til guiden og hvor har hun ret, der er meget at være stolt af!
SvarSletGlæder mig til flere opdateringer, næste gang fra junglen!!
Knus mor
Jep Mutti - Så går turen snart til junglen, og jeg har fundet ud af at de spiser noget der minder om store melorme, både ristede eller sprallevende :P
SletJeg elsker jer!
Spændende billeder og sikke nogle dyr .... Du savner vel ikke far for meget efter nærværet med leguanerne høhø pas på dig selv søde . Knus Misse
SvarSletKære søde Misse,
SletDet er så dejligt at du følger med på bloggen og kommenterer!
Jeg håber I har det rigtig godt på gården, og at fætter Emil havde en god fødselsdag :)
Stort knus Ida