Så er Laura og Malaika taget tilbage til Parracas, hvor de skal arbejde 2 uger, inden de tager videre til Honduras.
Det har været sjovt at få lov til at snakke så meget dansk, selvom jeg fik blandet sprogene noget sammen. Så snakkede jeg engelsk til pigerne, dansk til Liam og Julius og spansk udbrød jeg også nogen gange til dem haha.
Fra tirsdag til onsdag, tog vi til Colca Canyon. Det var utrolig utrolig smukt. Bjergene, markerne, de gamle inkaterresser og selvfølgelig kondorerne, som vi var så heldige at se.
Jeg tror egentlig billederne vil sige mere end jeg kan beskrive, så her har I dem:
(Senere vil jeg skrive lidt om kondorerne)
På vej til Colca Canyon. Disse flotte landskaber suser man lige forbi |
Varme kilder - Dejligt efter en regnfuld dag |
Denne hængebro skulle vi krydse to af gangen for at komme til de varme kilder! |
"Cruz del Condor" |
Kondor! :D |
![]() |
Tilbage i Arequipa, besøgte vi klosteret Santa Catalina |
Så vil jeg lige her til sidst fortælle at jeg er så heldig og har fået æren af at skulle snakke til den årlige Rotary conference i Ica til Maj. Jeg skal repræsentere/snakke på vegne af alle udvekslingsstudenterne fra Europa.
Og i morgen skal jeg med til optog med Dunalastair, min skole. Og der er jeg igen så heldig at være blevet udvalgt af skolen som "Madrina" hedder det. Det er en form for "Gudmor"/ repræsentant for skolen. Jeg skal gå sammen med et optog fra skolen allerforrest rundt på et stadion med andre skoler. Optoget er for sport, som vil begynde i næste uge.
Jeg håber det hele kommer til at gå godt! :)
Søde ida, man bliver helt mundlam, så smukke billeder, sikke et landskab, bjerge og blå himmel - flottere kan det næsten ikke blive. Skiltet med Lama, haha.
SvarSletGod fornøjelse med optoget idag, skal du gå eller skal du bæres rundt ;) nyd det hele og hvor er det flot du skal tale i Ica, det er godt gået min skat.
Elsker dig knus mor