fredag den 7. marts 2014

Hogar dulce Hogar!


Så er jeg tilbage i Arequipa efter 20 dage på farten. Og hvor har jeg egentlig savnet det, uden rigtig at vide det. Både byen, lejligheden og mine værtsforældre. 
I morgen skal jeg til fødselsdag for den tyske dreng Leon, og i næste uge tror jeg, at jeg vil besøge min "gamle" skole, og så starte til spanskundervisning og måske også starte på universitetet. 

I min uge i Lima, besøgte vi "Parque de las Aguas", un mirador (et udsigtspunkt), Gamarra, som er et stort billigt område af Lima og så lufthavnen op til flere gange. 
For mig er lufthavnen et sted med blandede følelser. Det er der hvor man siger "på gensyn" og "velkommen" eller ved at man skal ud og opleve. 
Denne gang var det desværre en trist oplevelse. På turen til det nordlige af Perú og Ecuador fik vi nemlig nyheden om at Irene, en udvekslingsstudent fra Taiwan, at hendes mor var gået bort. Hun er en utrolig stærk og sej pige, som jeg udelukkende ønsker alt det bedste for! 
Vi var næsten alle i lufthavnen for at sige "på gensyn", og det er trist at tænke på at i resten af vores udvekslingsophold, vil der være mange "på gensyn" og møder i lufthavne. Til gengæld kan man jo kun glæde sig over de personer man har mødt. 

Lima er en stor og meget kaotisk by for mig. Jeg mistede total min stedsans og har først fået den tilbage nu hvor jeg er i Arequipa ;) 
Jeg boede hos to forskellige familier i Lima. 
Den første familie bestod af en mor og en far og 4 børn. 2 tvillinger, Paola som skal til Tyskland til sommer og Sergio som skal til USA. Og så Alvarez og Franco. Udover mig boede der også en anden udvekslingsstudent. Charlene fra Frankrig. 
Min anden familie bestod af en mor og en far og deres datter, Yanela på 17 år. Derudover boede der også en af de nye udvekslingsstudenter, Rebecca fra Texas i USA.

Det har været skønt at være sammen med de andre udvekslingsstudenter, og lære dem endnu bedre at kende. Jeg kommer til at savne dem, især nu da det har været den sidste rejse hvor alle har haft muligheden for at være med. Jeg er utrolig glad for de mennekser jeg har mødt, og synes stadig det er vildt at tænke på at jeg ikke vidste at de eksisterede for "bare" 8 måneder siden. 

Her er så billederne fra min uge i Lima, og til dem der ikke lige ved det, så betyder "hogar dulce hogar", "hjem kære hjem"! 

Ingredieserne til Ceviche

Ceviche

"Parque de las Aguas" Sergio, Mig, Erika(Finland), Charlene(Frankrig) og Paola

"Parque de las Aguas"

"Parque de las Aguas" med Charlene

"IRENE" 

Tilføj billedtekst


Show (video) i "Parque de las Aguas"


Så havde jeg dansker-dag med Emilie fra "Legoland". Hun havde fået en pakke af sine bedsteforældre, som indeholdt blandt andet remoulade, ristede løg, kiks og lakridspiber. Vi lavede rugbrødsmadder med pate i mangel på leverpostej og så Anders Mathesen's nyeste show :)  

Min anden familie. Rebecca (USA), Gladys og Elvis

På besøg i Rotary Klub San Borja Sur 

mandag den 3. marts 2014

En uge i Lima inden jeg vender hjem til Arequipa

Las Salinas, Ecuador 

Saa er jeg i Lima, hvor jeg bor sammen med en fransk udvekslingsstudent og hendes familie. Jeg er her i Lima indtil paa fredag, hvor jeg saa efter 20 dages rejse, vender tilbage til Arequipa. 
Lima er en kaempestor kaotisk by, som for mig er meget svaer at finde rundt i! Jeg tager naesten hovedlyst forskellige busser og combier(minibus, ligesom matatuerne i Kenya), sammen med min franske veninde, for at komme rundt, og vi ender paa mirakuloes vis altid med at finde ud af det og komme frem til tiden. I de sidste par dage har vi moedtes med de andre udvekslingsstudenter her i Lima, lavet og spist ceviche med familien vi bor hos, og besoegt "parque de las aguas". 
Soendagmorgen var vi i kirke, og her til morgen tog vi med til boernenes skole, og saa deres morgenceremoni. Jeg renger med at vi en af de kommende dage skal besoege et billigt marked, Gamarra, og ellers ved jeg faktisk ikke hvad der staar paa programmet. 

Familien vi bor hos er rigtig venlig. Den bestaar af mor, far og 4 boern (To tvillinger, Paula og Sergio 17, Arvaral 11/12 aar og Franco 8/9 aar) og saa Charlene og jeg. Charlene skal bo her resten af sit ophold i Peru, og jeg er bare heldig at kunne bor her for en kort stund og faa muligheden for at laere mere af Peru. 

Turen til det nordlige af Peru og Ecuador vil jeg skrive om naar jeg kommer tilbage til Arequipa. Og jeg skal selvfoelgelig nok huske billeder! Her er lige et enkelt, fra vores foerste aften i Ecuador. Vi er i strandbyen Las Salinas.  

mandag den 17. februar 2014

Undskyld jeg ikke har skrevet i lang tid, og ikke liige kommer til det - Men jeg har det godt!

Kære Alle,

I må undskyld at jeg ikke har skrevet i lang tid, og dette indlæg kan ikke gøre op for det, men ville bare lige lade jeg vide at jeg har det godt, og oplever en masse.

Har været to uger på stranden, som jeg virkelig nød! Har fået set nogle af mine venner fra min skole der, og idag tager jeg på tur med alle udvekslingsstudenterne til det nordlige af Peru og Ecuador.
Turen ender d.28. februar, men jeg vil først være tilbage i Arequipa (og min computer) d.7. marts, da jeg er en uge i Lima, for at lære hovedstaden at kende.

Jeg håber I alle har det godt?

Store knus Ida

torsdag den 30. januar 2014

Lige midt i det hele - 6 måneders udveksling!

Så er det 6 måneder siden, et halvt år siden, at jeg ankom til Arequipa! Næsten uden et ord spansk, kendte ingen mennesker og specielt ikke byen og kulturen. Tiden er fløjet afsted, og alligevel føler jeg at det er 100 år siden at jeg stod udenfor 7-eleven i Kastruplufthavn.
Jeg snakkede med min værtsmor om at jeg "kun" har 6 måneder tilbage af mit udvekslingsophold. Vi snakkede om hvad der kommer til at ske i de forskellige måneder, og før vi ser os om, så er jeg tilbage i Danmark ! Jeg er ret sikker på at tiden kommer til at flyve afsted... 

I weekenden var jeg ved stranden igen. Men denne gang ikke Mejía, men Camana, sammen med mine "fætre" og onkel. Det var rigtig sjovt og hyggeligt, og jeg håber på snart at komme tilbage til stranden, for der nyder de fleste fra min skole ferien, og så er det jo altid dejligt med strand, sand og vand :D

På stranden i Camana

Mine "fætre" Piero, Andrés og Rodrigo

Jesús, Piero og Andrés

Andrés og Piero

Og så bliver jeg lige nødt til at dele en lille historie. 
I går d.29. var præcis 6 måneder siden jeg ankom til Arequipa. Jeg brugte dagen på at gå rundt og nyde og opdage nye steder af byen. (Tror jeg gik uafbrudt i 4 timer, haha) 
Jeg sætter mig på en bænk ved Plaza de Yanahuara og nyder udsigten, da jeg hører DANSK! :D 
Og så er det at verden pludselig bliver meget meget lille. Ægteparret kommer fra Fredericia, og er på rundtur i Sydamerika i 5 måneder. Vi sidder og snakker om lidt af hvert da jeg finder ud af at deres sønner også har været ude som udvekslingsstudenter. Begge var i USA og den ene med Rotary, og de har selv som familie modtaget 3 udvekslingsstudenter fra Australien, via Rotary.
Jeg møder sjælendt danskere her i Perú. Og det er nok omkring 3 måneder siden sidst at jeg har snakket med danske turister. Så at møde ægteparret fra Fredericia lige præcis den dag hvor det er 6 måneder siden jeg ankom til Arequipa, og 6 måneder til jeg kommer tilbage til Danmark, synes jeg alligevel var lidt af et "tilfælde"!



torsdag den 16. januar 2014

Tacna, Mollendo og Mejía

Har haft en dejlig uge ved stranden, med rigtig søde mennesker! Mejía er en dejlig lille by, med fine gamle huse, som ligger næsten på stranden, hvor sandet er så varmt at man brænder sine tæer, men vandet er lige så koldt hvis ikke koldere end i Danmark! 

Jeg håber at tage tilbage til stranden i næste uge :D 

Mollendo

Stranden i Mollendo, sammen med Anace og Raul

Fiskere i Ilo

Rotary Klub Tacna

Centrum af Tacna, sammen med min "lillesøster" Fabiana

Centrum af Tacna, sammen med Sandra og Fabiana


Katedralen i Tacna





La Calle Prinicipal en Tacna








Stranden i Mejía 

Stranden i Mejía sammen med Fabiana og Mariana, som er Fabianas niece.

Mine søskende fra Tacna - Renatto og Fabiana






















onsdag den 15. januar 2014

Fødselsdag, Ferie, Tacna og Mejía

Fødselsdagsfrokost :) 

Tradition her i Perú, at man tager en bid af sin kage, og så får skubbet hovedet ned i den! 

Rotary-dag, hvor vi uddelte en masse tøj til de personer i Arequipa, som desværre ikke har så meget selv.

Frokost med Rotary, hvor alle sang fødselsdagssang for mig! 

Blev vækket med sang og kage d. 2. Januar


Så er det vidst også blevet tid til en opdatering med en masse billeder!
Internettet her i lejligheden har været dårligt, og så har jeg været en uge ved stranden, og har derfor ikke fået skrevet hvordan mine første uger af 2014 har været... 

På min fødselsdag blev jeg vækket med sang og kage :) Senere på dagen tog jeg på restaurant med mine veninder fra skolen. Der spiste vi frokost og kage, og senere på dagen tog vi hjem til lejligheden og så en film. 
Udover fødselsdagssangene fra både mine veninder, familie og DR Pigekoret, fik jeg også en fødselsdagssang af omkring 100 rotarianere, da vi havde en rotary-frokost søndagen efter min fødselsdag. 

Og så har jeg lige været en lille uge ved stranden :D 
Jeg kørte til Tacna med Anace og Raul, som skulle besøge forskellige klubber i byen. Og da de dagen efter kørte tilbage til Arequipa, blev jeg og boede hos en rigtig sød familie i Tacna. Med dem tog jeg til Mejía, som er ved havet. Familien består af mor, far og to børn. Renatto (14) og Fabiana (10). Det var rigtig hyggeligt at bo sammen med dem, og jeg håber på at jeg kan komme tilbage og bo med dem i Mejía måske allerede i næste uge! 

Ellers havde jeg før nytår besøg af en dansk dreng fra Silkeborg, som er udvekslingsstudent i Puno. Og så fejrede jeg både jul og nytår her i Arequipa.


Ana og Jeg flader ud efter Juleaften :D 

Asger fra Silke og Puno, på besøg i Arequipa

Ingen jul, uden hvidt plastik juletræ ;) 

Kalkun

Vi fejrer Jesu fødsel med stjernekastere og fyrværkeri kl.00.00