Dans i gaderne!

Håber I alle har haft en god weekend? Her kommer lige et indlæg om sidste weekend, hvor jeg endte med at danse hele lørdag ! 

Om morgenen havde jeg præsentation med den gruppe jeg danser sammen med, hvor vi skulle danse forskellige stilarter. Jeg skulle være med til at danse salsa, og fik derfor ordnet hår, makeup og blev iført en rød flagrende kjole og sorte dansesko. Jeg var ret nervøs dagene op til, og før vi gik på scenen, men alt gik fint, og jeg var glad for at være med. 

Det var nu et sjovt arrangement, med alt fra arabisk mavedans, hiphop og latinske rytmer. Det var et sjovt mix, men fedt at alle stilarter blev modtaget lige positivt. 

Men dagen blev kun bedre, for bagefter opvisningen, tog vi en mindre gruppe til et distrikt i Arequipa, som hedder Socabaya, for at deltage i distriktets aniversario (kan ikke lige huske det danske ord, men tror godt at I kan gætte hvad jeg mener. Ja det falder mig ikke lige så nemt at skrive på dansk mere… Men det tager jeg nu egentlig kun som et godt tegn.)  

Nå, men det gik ud på at vi i 3-4 timer dansede salsa og bachata i gaderne, mens beboerne i Socabaya sad og så på, klappede, hujede og tog billeder. Det sidstenævnte ved jeg ikke om de gjorde fordi vi dansede godt, eller fordi der var en "gringa", som de kalder mig her. (Nem oversættelse, lyshåret, "turist" pige) i gruppen. Håber selvfølgelig på det første, selvom det var meget direkte at de gerne bare ville have et billedet med mig. Men så er det jo godt at jeg for længe siden har lært at lave "The Rotary Smile", og så var det jo en dejlig dag med musik, dans og glade mennesker, så det var ikke så svært lige at sende et smil til kameraerne ;) 

Om aftenen, tog jeg ud og danse med Andrea, min værtssøster, og hendes veninder, så jeg var godt øm i min krop, ben og specielt mine knæ da jeg endelig kunne lægge mig til at sove! 

Nogle af pigerne klar til at danse Tango, Merenge og Bachata 

Optog i Socabaya 

Og ja, tro det eller lad vær', men så er jeg simpelthen blevet et ansigt på peruviansk morgen-tv. Programmet minder om "Go-morgen Danmark", hvor der bliver snakket om alt fra politik til mode, og det var så der at vi, Ina, Stefanie og Jeg kom ind i billedet, for vi blev nemlig sat til at lege modeller for en dag. Det var en sjov og meget meget mærkelig oplevelse. Der var selvfølgelig ikke nok tid til at ordne hår og makeup, og så blev vi bare smidt ud i det, uden at vide hvad vi skulle gøre, eller hvor vi skulle kigge hen. Smil, Pose og åben dine øjne. Det tror jeg var noget af det de sagde til mig, inden jeg blev smidt på scenen, for at en dame kunne snakke om det tøj jeg havde på. 

Heldigvis var min værtssøster, Andrea, med som arbejder i sin fritid som model. Hun var rigtig sød til at hjælpe, give råd og tage billeder. 

Jeg har det rigtig godt i min "nye" familie, hvor jeg nyder at have søskende igen. Havde helt glemt hvor skønt det er at have nogle af snakke, grine og fortæller historier med. Vi hygger rigtig meget, Andrea og jeg, og ingen af os kan rigtig forstå at jeg kun har boet hos dem i under 2 uger.

Bagefter "modeopvisningen", skulle jeg som den eneste være "negle-model", til en lille reklame for hvordan man bruger en ny form for neglelak. Det var simpelthen en af de mærkeligste og mest akavede oplevelser jeg har haft længe! For med mine blå/grønne-øjne, ville de have mig til at "pose" med mine nymalede negle oppe ved mine øjne, og DET var altså en meget mærkelig oplevelse. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv og mere præcist mine hænder, og om det fungerede, ved jeg ikke. Men så længe jeg åbnede mine øjne var de glade Haha. 

Min tale til konferencen

Her er så en video af min tale til den årlige konference. (Der mangler en smule af begyndelsen) 

Muchísimas Gracias!

Her er en grov oversættelse af hvad jeg sagde i min tale til konferencen i Ica. 

"Kære Rotarianere. Mine brødre og søstre - Udvekslingsstudenterne!

Godmorgen til Alle. Jeg hedder Ida Nicoline, og jeg er fra Danmark, og nu er jeg også fra Perú og selvfølgelig er jeg Arequipeña.

Tid er en mærkelig ting. En sommer kan føles som bare en weekend, en dag i skolen kan føles so et år. Og et år kan være et helt liv. Ligesom denne vidunderlige oplevelse som Rotary har givet os. 

Ingen af os havde besøgt Peru før vi ankom her til vores udvekslingsår. Selvfølgelig kendte vi til Machu Picchu og en smule om inkaerne. Men Peru er meget meget mere end bare det. For mig, er Peru en verden i kun et land. 

I løbet af disse måneder har vi lært kysten, højlandet og junglen at kende. Og i dem har vi lært bjergene, dalene, strandene og mange andre vidundere at kende. Og hvert sted har sin danse, traditionelle retter og sit folk. Altid meget venlige og med interessante historier det deres liv og Peru. 

Nu ved vi hvad Peru er. 

Det er kysten, højlandet, junglen. Sit folk, sin fauna og sine danse. Sin tradition og sin gastronomi, det strækker sig fra surierne i junglen, til sin rocoto relleno i Arequipa og meget mere. 

Det vores andet hjem, hvor vi har familier og venner, og de vil altid være i vores hjerter, ligesom at Peru nu er en stor del af os. 

Og jeg er sikker på at vi er klar til at præsentere Peru til Europa og resten af verden. 

Derfor vil jeg gerne sige til alle jer, i repræsentation af udvekslingsstudenterne fra Europa: 

Tusind tak for denne mulighed! 

I har et vidunderligt land, og vi vil altid huske vores år her i Peru. 

For os er det svært at vi nu skal tilbage til vores lande, men dette er ikke et farvel, det er bare et "på gensyn" 

Mange Tak!"

Så har I nogenlunde hvad jeg sagde til konferencen, dog på spansk. Håber I kan forstå min oversættelse, for det var faktisk svære end jeg lige troede at oversætte. (Og så lyder det altså også flottere på spansk, synes jeg) 

El ultimo viaje y la conferencia

Hvordan skal jeg dog beskrive den sidste Rotary-rejse med udvekslingsstudenterne. 

Den var sjov, hyggelig, trist, nervepirrende, fremmed og samtidig bekendt. 

Turen gik til Ica, hvor vi skulle deltage i den årlige distriktskonference, hvor klubberne mødes for at blive inspireret til det kommende "Rotary-år", og for at høre hvordan dette år gik. Vi skulle ikke deltage i hele konferencen, så vi havde tid til at tage på tur og opleve Ica og omegn. For mig var det et gensyn med mange af stederne, da jeg sidste år var der med de små børn fra min skole og den thailandske udvekslingsstudent fra AFS. Men det gjorde ikke noget, for oplevelsen er en anden når man er sammen med en gruppe unge fra hele verden, som man på samme tid har alt og intet til fælles med. 

Så for mig var det et gensyn med mange ting, men selvfølgelig besøgte vi også nogle steder som jeg endnu ikke havde set. 

I løbet af den lille uge vi var afsted, besøgte vi Huacachina, som er en oase i ørkenen. Utrolig smuk og sjov oplevelse. Her kørte vi rundt i de sjove biler I kan se på billedet nedenfor, og så sandboardede vi i de store "sand-bjerge". 

Det var sjovt og lidt skræmmende at suse ned af bakkerne som kun blev større, for hver gang vi nåede til den næste kam. Den sidste gang vi susede ned, var bjerget/bakken så stejl, at det lignede at bakken gik indad, hvis I forstår hvad jeg mener. Vi kunne ikke se bunden! 

Jeg tog turen på maven, og endte selvfølgelig med at have sand steder man normalt ikke har sand. 

Vi besøgte også Paracas, hvor vi tog ud til "mini-galapagos-øerne" som nogle kalder dem. De er fyldt med fugle, pingviner og søløver. Det er sjovt som modsætninger mødtes på denne tur, for så smukt og idylisk der var ved øerne, slog stanken af fugleekskrementer og denne kolde havluft en i møde, og gjorde turen lidt bittersød ;) 

(For mange år siden eksporterede de faktisk fuglelorten til Europa for at få jorden så god så mulig til at kunne så forskellige planter.) 

Bagefter kørte vi rundt i det smukke reservat, og så det flotte landskab. Der spiste vi frokost, bare en halv meter fra havet. Og bagefter var vi nogle der hoppede i vandet, inden vi kørte tilbage til hotellet for at gøre os klar til "Noche de Talentos". 

Til Talentaftenen, optrådte jeg med mine værtsforældre og Stefanie og Liam. Vi sang to sange. "Y se llama Perú" og "Stand by me" i spanskversion og engelsk. 

Vi var klædt ud i kostumer, så vi repræsenterede de 3 regioner der er i Perú. Kysten, Højlandet og Junglen. Jeg var Højlandet, klædt ud i ñusta hedder det. Det var en sjov oplevelse, og vi vandt 3. præmie for vores optræden. 

To udvekslingsstudenter fra Lima, min gode veninde Emilie og Connor optrådte med traditionel dans, Marinera, og vandt 2. præmie, hvorefter alle, udvekslingsstudenter og peruvianere begyndte at brokke sig højlydt fordi de ikke vandt 1.præmien. De dansede så flot, og fortjente virkelig at vinde, men som alle sagde, så vandt de publikum, og det er jo egentlig det vigtigste! 

                                       

Den næste morgen, kom så det nervepirrende øjeblik hvor jeg skulle holde min tale. Det gik rigtig fint, og folk klappede og grinede. Da jeg var færdig havde jeg egentlig bare lyst til at lave endnu en tale jeg kunne fremvise, med endnu flere ting jeg kunne sige om Perú og udveksling :D 

Jeg er utrolig beæret over at jeg som en af de få fik lov til at tale til konferencen, og håber på at folk nødt talen og at jeg levede  op til forventningerne. 

Efter talerne fra udvekslingsstudenterne, begyndte Felisa, fra Tyskland, at snakke om Rotary's opgave at udbrede fred i verden, og så begyndte vi at synge "Imagine" på spansk, mens vi stod i en halvmåne med alle vores flag og sjove blazers. 

Det var et rørende øjeblik for mig. Ved egentlig ikke om det var fordi vi snakkede om fred i verden, eller at jeg skulle til at synge solo til konferencen for anden gang, men stemningen og følelserne tog over, og jeg måtte tage mig sammen inden jeg skulle genneføre min del af sangen, inden de andre stemte i til omkvædet. 

Som jeg tidligere sagde - modsætningerne mødtes på denne tur. Vi grinede og græd sammen. Mødtes med glæde men samtidig velvidende at det var den sidste tur sammen og sagde Hej, og på Gensyn. 

For nu slutter vores udvekslingsår, og vi vender alle tilbage til vores lande, og jeg ved godt at alle over 30 år vil sige: #Ja Ida, men husk lige på at du er så heldig at internettet er opfundet." Og det ved jeg udemærket godt, og det gør da også en forskel at jeg ikke skal sende 100 postkort rundt i verden for at komme i kontakt med folk, men det er stadig ikke helt det samme, som at se folk og kunne høre deres stemmer. 

Alle siger at verden bliver mindre og mindre, og det gør den nok også fordi det er blevet nemmere at komme rundt og komme i kontakt med folk over alt i verden, og verden er da også blevet mere overskuelig nu, hvor jeg har kontakter i en stor del af den. Men på samme tid bliver den meget meget stor, når man gerne ville mødes allesammen, men der bare lige er store have, landegrænser og mange kilometer land i mellem os alle. 

Jeg er bare glad for at jeg har mødt dem alle - De vil altid være en stor del af mit udvekslingsår. Og gæt så lige. Symbolet for vores gruppe er blevet den danske krone! Mange går allerede rundt med den om halsen, og jeg har flere der ønsker at jeg sende en når jeg kommer hjem til Danmark. 

Inden vi, Liam og Jeg, stod triste med tårer i øjnene, og vinkede farvel til busserne der kørte mod Lima, tog vi allesammen på vingård og havde vinsmagning. Noget som jeg er ret sikker på at der er op til flere mandfolk i min familie's omgangskreds, inklusiv min Far, der ville nyde ;)  

Som sagt var det modsætningernes tur, men en fin afslutning på et lang/kort udvekslingsår ;) 

Mine rigtig gode veninder Lexie (Canada) og Emilie (Legoland ;) 

Las Dunas - Huacachina

Las Dunas - Huacachina

Paracas 

Den røde strand i reservatet i Paracas 

Frokost i reservatet i Paracas - "Tío Phil" 

Tacama, vinsmagning

Vinmarkerne 

Emilie og Jeg. Marinea og Ñusta 

Stefanie, Liam og Jeg - Costa, Selva y Sierra 

"Imagine" 

Ny familie!

Så er jeg ankommet til min "nye familie". 

Jeg bor nu hos min gamle skoleinspektør, fra Dunalastair, og hans familie. Kone og to børn. Andrea og Sebastian på 18 og 14 år. Jeg deler værelse med Andrea, som virker rigtig sød.

Det skal sikkert nok blive hyggeligt at bo her, indtil slutningen af julimåned. 

Jeg har skiftet familie, fordi Ana og Raul skal på en lang rejse til blandt andet Australien, Indien, Thailand og Europa. De skal til en konference i Australien, og så udnytter de muligheden til at se en masse andre lande også. 

I morgenaften kører jeg til Ica, for at deltage i den sidste tur med udvekslingsstudenterne og konferencen hvor jeg både skal holde tale og synge. 

Jeg skriver mere når jeg er kommet tilbage til Arequipa igen. 

Store Knus Ida <3 

Video fra vores tur til Junglen

Her er en video med billeder fra vores tur til Junglen. 

Billederne viser nogle af alle de ting vi lavede og oplevede, og jeg tænkte at I måske ville synes den var sjov at se. 

Sangene til billederne er specielle sange fra Junglen. 

https://www.youtube.com/watch?v=Cbw-p7tzh98&list=UUQY3WOUlEKFylxaTsaF4hOA

Hestevæddeløb og hverdag i Arequipa

Her er lige en opdatering fra dagene i Arequipa. Jeg har været til hestevæddeløb, sammen med mine værtsforældre og nogle af pigerne fra deres skole. 

Det var en rigtig sjov oplevelse, fuldstændig som i film, hvor vi sad og spiste pindemadder og gættede på hvilken heste der ville vinde det kommende løb. Jeg vandt faktisk 4,5 sol, men tabte dog 3 af dem, så endte op med en god 1,5 sol da vi tog hjem om eftermiddagen. Men ligegyldig væddemålene, var det en sjov oplevelse og utrolig smukt med vulkanerne og bjergene i baggrunden. 

(Ville rigtig gerne ha' opdateret en video af et af løbene, men kan ikke lige få det ordnet, så I må nøjes med billederne) 

Ellers har jeg gået på universitetet, til spanskundervisning og dans. Og er ved at forberede mig til la conferencía i Ica, hvor jeg både skal synge og holde tale. Jeg er lidt nervøs, men glæder mig også og håber bare virkelig på at jeg kan leve op til det hele, og repræsentere både Danmark, Europa og Perú på en fin og velformuleret måde. Jeg skriver stadig på talen, men skal have den færdig på tirsdag, så jeg må hellere se at komme i gang. 

Og en anden nyhed, som jeg ikke tror jeg har fået fortalt endnu. Jeg skifte familie på tirsdag i næste uge, fordi mine værtsforældre Ana og Raul skal rejse til una conferencía i Australien, og benytter lejligheden til blandt andet at besøge Raul's bror, som bor i Thailand og besøge Indien, for at Raul kan sige at han har besøgt alle de syv vidundere i verden. 

Jeg kommer til at bo med inspektøren fra Dunalastair, mine værtsforældre's skole, og hans familie. Kone og to børn. En datter på min alder og en søn på 14. 

Det bliver lidt mærkeligt at skulle skifte familie, men også sjovt og forhåbentlig hyggeligt at lære en anden familie at kende. 

Raul og Anace kommer så tilbage igen i slutningen af Juli, og så flytter jeg tilbage i de sidste 2 uger, inden jeg rejser hjem til Danmark. 

Det var bare lige kort for at fortælle hvad jeg går og laver. Skal nok prøve at opdatere bloggen, inden jeg tager på den sidste tur og til la conferencía i Ica. 

Ellers må I vente til når jeg kommer hjem. På det tidspunkt kan jeg forhåbentlig opdatere film igen, så jeg vil se om jeg kan få filmet min tale, så I kan høre hvad jeg vil sige, og se om I kan forstå mit spanske ;) 

Store Knus Ida 

En af de vindende heste, som vi overrakte et trofæ  

Den smukke udsigt da alle løbende var overstået

Udsigten udover ridebanen med "El Misti" i baggrunden

Min værtsfar's hest, Brunate, som er under skolens navn. Desværre vandt den ikke, men var faktisk den sidste over målstregen. Til hestens forsvar, havde den dog ikke reddet konkurrence i 7 måneder.